TELE IT er stolte af at kunne byde ALDI Danmark velkommen som ny kunde i forretningen

ALDI Danmark

Man siger, at en ulykke sjældent kommer alene. Det gør de gode nyheder åbenbart heller ikke.

TELE IT har i 2019 oplevelet en flot kundetilgang og seneste skud på stammen er ALDI Danmark, der har valgt TELE IT som samarbejdspartner til Supermarkedskædens nye telefonsystem. ALDI er på en spændende rejse, hvor der i fremtiden kommer endnu større fokus på kundeservice og kommunikation – vi er begejstrede for at få lov til at bidrage hertil.

Om samarbejdet med TELE IT, udtaler ALDI følgende:

‘ALDI Danmark er i en kæmpe transformation, og nye afdelinger og nye IT systemer sætter krav til fornyelse af vores tele-anlæg. Kommunikation er fortsat et centralt punkt i vores virke, og noget vi gerne vil blive endnu bedre til. Vi har med denne nye løsning valgt en fremtidssikret løsning, der åbner op for en række nye tekniske muligheder, så vi også på dette punkt kan træde ind i fremtiden og sikre kunder og medarbejdere den bedst mulige tele-løsning.’ 

Tele-løsning der binder ALDI sammen og med øget kundefokus

Med den nye løsning får ALDI en telefoni-løsning, der samler virksomhedens medarbejdere omkring Unified Communications med funktioner som status-overblik, kalenderintegration, automatiserede processer, hvor telefonerne automatisk viderestilles, hvis medarbejderen har en kalenderaftale.

Generelt indeholder løsningen integrationer til f.eks. Salesforce, mobiludbyder, Exchange og Active Directory, hvilket betyder at ALDI får en løsning, der skaber værdi på tværs af deres forretningsapplikationer og management.

Ydermere kommer løsningen til at understøtte ALDIs dedikerde fokus på kundeservice, hvor telefoni-løsningen i samarbejde med Salesforce kommer til at spille en afgørende rolle.

ALDI slutter sig til nuværende tele-kunder såsom Det Faglige Hus, Sol og Strand Feriehusudlejning og E-conomic A/S.

Vi er stolte og glade for at ALDI har peget på TELE IT som deres nye samarbejder på tele, og glæder os til et professionelt og udviklende samarbejde.